Ny filmfestival: OFFSpring klar til start 🎬

Odense har fået en ny filmfestival, OFFSpring, en spillefilmsfestival, der fra den 3. til 12. april byder på debutfilm af danske filmskabere. Det nye filmfestivalsformat er i en slags familie med den internationalt anerkendte kortfilmsfestival OFF, men adskiller sig ved sit fokus på de lange formater – og så er planen, at OFFSpring skal vokse sig til at være sin helt egen. Vi har talt med kunstnerisk leder Birgitte Weinberger, der slet ikke er i tvivl om, at Odense og Danmark har brug for en festival som OFFSpring, der samler branchen, i en lille by – i et lille land. OFFSpring løber af stablen fra den 3. til den 12. april og finder primært sted i Nordisk Film Biografer i Odense Banegårdcenter. Der kan købes enkeltbilletter, men der er også mulighed for køb af et partoutarmbånd, som giver adgang til festivalens mere end 50 arrangementer. Se med her – og se mere på https://offspringfilmfestival.dk 🎥 👇
Udgivet KULTUR, LOKALT | Kommentarer lukket til Ny filmfestival: OFFSpring klar til start 🎬

Ny Filmfestival, mundtlig fortælling og sød musik til kulturen

I denne udgave af TV Odense min By skal det blandt andet handle om en helt ny spillefilmsfestival. For den anerkendte og internationale kortfilmsfestival OFF har nemlig lanceret endnu et filmfestivalsformat – spillefilmsfestivalen OFFSpring, der hen over 10 intense dage – fra den 3-12 april viser film, som er lavet af debuterende danske filmskabere Og så skal det handle om noget helt andet, nemlig fortælleren Jens Peter Madsen, der i mere end 30 år har optrådt med sin mundtlig fortællekunst – og den meget gamle mundtlige tradition – at fortælle lige ud af hovedet, uden en bog. Vi viser i anledningen af Jens Peter Madsens 75-års fødselsdag den 5.april, en af hans egne personlige fortællinger, om dengang han var med i det Ny Samfund i Thy-lejren. Og fra fortællingen, skal vi nu videre til musikken. For det ser ud som om, der er nye og bedre tider på vej for det musikalske vækstlag i Odense, hvor der både bliver bygget nye øvelokaler, men nye scener og spillesteder – og så har Kulturmaskinen også fået en særlig status som Netværks- og Genrespillested med millionstøtte fra Statens Kunstfond til at drive koncert- og musikaktiviteter de kommende år. Odense min by vil i de kommende uger og måneder følge udviklingen tæt og som en optakt til det, viser vi et nummer med musikeren Morten Christensen, som i indslaget optræder på Kulturmaskinens scene.
Udgivet KULTUR, LOKALT | Kommentarer lukket til Ny Filmfestival, mundtlig fortælling og sød musik til kulturen

Rygende frihedsgudinde, Nyt Vollsmose og boligsociale fællesskaber

I den her udgave af Odense ser Rødt kan du se et indslag, der går tæt på Jens Galschiøts skulptur, frihedsgudinden – for den skal nemlig i brug igen lige om lidt, når der er FN bæredygtighedskonference i Dresden, Tyskland. Vi viser også et indslag om det, som både AP-Ejendomme, der er storinvester i forandringen af Vollsmose, men også Odenses borgmester, beskriver som en milepæl i omdannelsen af Vollsmose, når der i de kommende år skal investeres ca. 10 milliarder kroner i at forvandle området til en attraktiv bydel i Odense. For en tirsdag formiddag i marts præsenterede de to planerne for et helt nyt kontorhus, der skal stå færdigt i 2028. Kontorbygningen skal blandt andet skal huse 400-500 kommunale arbejdspladser samt private erhverv og så skal det være café-drift eller anden aktivitet i stueetagen af bygningen, som opføres ud mod Risingvej med letbanens etape 2 lige ved døren. Og så er det den første store private investering i den kommende forandring af den ellers udskældte bydel. Du kan også se et indslag fra tiden før ghettoplaner og parallelsamfundslove, når vi ser tilbage på dengang, hvor man investerede i socialt arbejde fremfor nedrivninger i de udsatte boligområder i et indslag fra Risingkvarteret og Påskeløkken, hvor to boligsociale pædagog praktikanter, en kold og regnvåd eftermiddag, tændte op til varme, pizza og beboerfællesskab i en garagegård tæt på Påskeløkkens beboerhus i Odense C.
Udgivet LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Rygende frihedsgudinde, Nyt Vollsmose og boligsociale fællesskaber

Ghetto/oprør, U-lande og Arbejdsløshed

I den her udgave af Udsyn viser vi, som apropos til den aktuelle TV2-dokumentar ’Ghetto’, to reportager, hhv. om kvindeundertrykkelse i nogle muslimske miljøer, og så om et ungdomsoprør fra ghettoen. Vi tager også med til Uganda og et Danida-projekt, der handlede om demokrati og flettehåndværk. Og så besøger vi 1B på Højmeskolen, der som led i et undervisningsforløb fra børnenes U-landskalender, samlede sportssko ind til fattige børn i det vestafrikanske land, Sierra Leone. Til sidst i programmet kan du se en længere reportage om arbejdsløshed – verdens hårdeste job.
Udgivet GLOBALT, LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Ghetto/oprør, U-lande og Arbejdsløshed

Frihedsgudinden ryger igen🗽

Jens Galschiøts skulptur, frihedsgudinden skal snart i brug igen og minde os alle sammen, ikke mindst politikerne, om den frihed, vi tager os til fortsat at forurene. For i uge 15 er der FN-bæredygtighedskonference i Dresden, Tyskland og i den forbindelse skal den rygende frihedsgudinde stilles op . Vi har mødt Jens Galschiøt til en snak om de seneste Trump-tider – og om tankerne bag skulpturen, den rygende frihedsgudinde, som er en kritik af den måde vi lever på – vores forurening og overforbrug, som har store konsekvenser for ’de andre’.👇
Udgivet GLOBALT, KLIMA, POLITISK | Kommentarer lukket til Frihedsgudinden ryger igen🗽

Milepæl i omdannelsen af Vollsmose💡

Tirsdag den 25. marts præsenterede direktør for AP-Ejendomme, Peter Olsson, og Odense borgmester, Peter Rahbæk Juel, planerne for et nyt kontorhus i Vollsmose, som skal stå færdigt i 2028. For det, der lige nu bare en byggegrund, skal altså i fremtiden være en kontorbygning i op til 4 etager, som blandt andet skal huse 400-500 kommunale arbejdspladser samt private erhverv og så skal det være café-drift eller anden aktivitet i stueetagen af bygningen, som opføres ud mod Risingvej med letbanens etape 2 lige ved døren. Og så beskriver både AP-Ejendomme og Odenses borgmester den kommende kontorbygning som en milepæl i hele omdannelsen af Vollsmose, som altså skal skabe en ny identitet for området, når der i de kommende år skal investeres ca. 10 milliarder kroner i at forvandle området til en attraktiv bydel i Odense 👇

Udgivet LOKALT, POLITISK, STEMMER FRA BETONEN | Kommentarer lukket til Milepæl i omdannelsen af Vollsmose💡

FN Racisme dag, Klimaskadelige investeringer og kunst af genbrugsmaterialer

I denne udgave af Odense min by starter vi til den lokale markering af FN’s internationale dag mod racisme og diskrimination, der fandt sted en blæsende lørdag i marts Bagefter skal vi så med til demonstration imod Nordeas sorte, klimaskadelige investeringer. For fredag den 21.marts havde den grønne ungdomsbevægelse i Odense stillet sig op foran den odenseanske filial, som en del af en aktion og bevægelse der foregår i hele Norden, for at sige fra overfor bankens massive investeringer i fossil infrastruktur. Og så skal det handle om noget andet, for nu skal vi til fernisering på et helt nyt udstillingsformat, Maskinrummet, i Kunstbygningen Filosoffen. Det er Kunstnerkollektivet ULYS, der står bag Maskinrummet, som ikke er en traditionel udstilling, med værker hængende på væggen, men mere en udstilling af en dynamisk kunstneriske proces, hvor publikum også kan bidrage ved at lave vindspil af genbrugsmaterialer. Og til sidst viser vi et indslag fra da der var Sydfynsk Bob Dylan Jamboree hos Galleri Galschiøt.
Udgivet KLIMA, KULTUR, LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til FN Racisme dag, Klimaskadelige investeringer og kunst af genbrugsmaterialer

Lyt nu, Nordea – Stop sorte investeringer!💡

Stop investeringer i fossil infrastruktur – det var budskabet fra en gruppe aktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse, der fredag eftermiddag var mødt foran Nordeas filial i Odense. For ifølge en undersøgelse fra Mellemfolkeligt Samvirke er Nordea en af de nordiske banker, der investerer mest i fossil infrastruktur – noget der ellers ikke stemmer overens med bankens mål om at være klimaneutral i 2050. For bankens milliardinvesteringer i klimaskadelige selskaber, er helt uforenelige med målsætningerne i Paris-aftalen fra 2015. Fredagens protest i Odense er en del af en bevægelse i hele Norden, hvor aktivister siger fra over for bankernes massive investeringer i fossil infrastruktur og den kom i kølvandet på en afgørende afstemning ved Nordeas generalforsamling, hvor et forslag om at droppe finansieringen af flere fossile udvindinger blev nedstemt. Men aktivisterne håber alligevel på, at deres protest kan få banken til at skifte mening🌏
Udgivet KLIMA, POLITISK | Kommentarer lukket til Lyt nu, Nordea – Stop sorte investeringer!💡

Nej til racisme og diskrimination👇

Lørdag den 22. marts blev FN’s internationale dag imod racisme og diskrimination markeret i Odense med en demonstration igennem gaderne og en række taler, der blandt andet satte fokus på de diskriminerende danske love – den omdiskuterede ghettolov, men også på den tragiske situation i Gaza. Og i en tid – en verden, hvor den racistiske retorik for alvor har fået vind i sejlene er det fortsat nødvendigt – måske mere end nogensinde før – at gå på gaden, også i Odense, for at markere FNs internationale dag imod racisme og diskrimination. Vi var med til den lokale markering, hvor vi talte med to af dagens talere, Ibrahim El-Hassan og Saleh Zaalabawi, men også med Lene Junker fra netværket racismefri by odense for mangfoldihed, der har været med til at arrangere lokale markeringer af FN-dagen imod racisme i mere end 10 år👇
Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Nej til racisme og diskrimination👇

Nye øvelokaler, hjemløse musikere og en klimaregnemaskine

I denne udgave af Odense ser Rødt er der godt nyt til det odenseanske musikalske vækstlag på programmet. Der er nemlig nye øvelokaler på vej til byens bands på Odense Havn. OSR har besøgt Lydbroen der til sommer står klar med 9 øvelokaler og en fællesscene som skal danne rammen om et nyskabende og mangfoldigt musikalsk vækstlagsmiljø for unge. Vi bliver ved musikken, for der er hårdt brug for øvelokaler efter at spillestedet Kansas City måtte lukke og gjorde ca. 300 odenseanske musikere hjemløse – da det kom frem at stedet i længere tid havde modtaget alt for meget i tilskud fra Odense Kommune. Nu skal det handle om klimaet – for 19. marts 2025 var det den Danske Overshoot dag, hvor Danmark har opbrugt sine naturlige ressourcer for i år 2025. Det betyder konkret at vi resten af året kommer til at bruge flere ressourcer end jorden naturligt kan nå at genskabe. Men der er ting vi alle kan gøre på helt lavpraktisk og handlingsorienteret niveau – og det bliver vi klogere på her i indslaget hvor vi tager med til præsentation af en klimaregnemaskine for hele familien.
Udgivet KULTUR, LOKALT | Kommentarer lukket til Nye øvelokaler, hjemløse musikere og en klimaregnemaskine